‘Vågent’ af Mirian Due
Reklame: ’Vågent’ af Mirian Due er taknemmeligvis modtaget fra forlaget Kronstork.
Huset ligger i landskabet
Huset ligger i landskabet
Med gavlen mod vinden som stævnen på et skib
Ti, måske tyve centimeter
Mellem min seng
Og lyngens vidtstrakte netværk
Udsnit fra 1.
Dette – lige præcis dette – er det jeg synes er så fint ved denne digtsamling. Den måde Mirian Due placerer mennesket og menneskets i tæthed til naturens vidtstrakte netværk. Et netværk der kryber igennem hele digtsamlingen og holder sammen på den. Holder sammen på kvinden der mister dele af sig selv, som følge af at blive mor. Men naturen, naturen vender hele tiden tilbage til hende, som et konstant nærvær, et væsen hun kan læne sig op ad, kaste ord og følelser efter, finde ro i.
Knuser mit indre dæktøjsskabs
glas og porcelæn
Jeg lægger det lille barn fra mig
Med en sut og en kastagnet
Med en papegøje på og går ind i et andet rum
Knuser mit indre dæktøjsskabs
Glas og porcelæn
Følelsernes ophobning kræver sit space!
Inde i det andet rum
Gemmer jeg lidt af mig selv
Til mig selv
Digtsamlingen står i min læsning på to ben; det ene ben er det her naturben, det andet ben er graviditet og moderskab. Som tidligere nævnt beskriver Due, følelsen af det kvinden må tage afsked med, både rent fysisk/biologisk, men også f.eks. den svundne barndom. Due beskriver den nybagte mors slid og manglende overskud, tid til egenomsorg. Men også roen i rutinerne, cykelturene ud i landskabet, at samle blåmuslinger og gemme dem i vindueskarmen.
At have ynglet og overlevet
I efteråret vil rylerne komme tilbage efter at have ynglet
Ligesom jeg er kommet tilbage efter at have ynglet
Og med de ryler der kommer tilbage
Vil jeg dele netop dette
At have ynglet og overlevet
Med tre børn i bagagen, kan jeg sagtens genkende Mirian Dues verden, og jeg er ret begejstret for den. Dog vil jeg sige, at den er meget i den nybagte moders sted. Jeg kunne godt have ønsket mig, at blikket blev løftet lidt fra moderskabet, og ud i en endnu større sammenhæng. Men måske er der bare en nuance i læsningen jeg ikke har opdaget.
Blød som silke
Bogen er blød som silke at røre ved, og omslaget bærer et smukt træsnit af Marie-Louise Exner med titlen ’Bjerges leje’. Forlaget Kronstork har begået en virkeligt fin udgivelse med Mirian Dues ’Vågent’. Mirian Due er et relativt ubeskrevet blad på den danske digtscene, hun har dog skrevet en del salmer. Hold et ’vågent’ øje med Dues poesi, for den bærer på noget stort.
Find flere anmeldelser her
