Tilfældet, Tokarczuk og Turkka
Sirkka Turkkas ‘Kom tilbage, lille Sheba’ er landet i min hånd fra forlaget Hoff og Poulsen, Olga Tokarczuk dukkede tilfældigt op på biblioteket
Olga Tokarczuk læst med Sirkka Turkkas digte som protagonist. Lyder det sært? Det er det helt sikkert også, og det er helt sikkert en langt ude sammenhæng, jeg ser her, men altså;
Jeg har sidelæst polske Olga Tokarczuks ‘Kør din plov over de dødes knogler’ med finske Sirkka Turkkas digtsamling, ‘Kom tilbage, lille Sheba’, og et kæmpe særtopstået litterært fællesskab er dukket op for mit indre læseøje. Begge udgivelser er, by the way, ret rablende fantastiske.
Tilfældet og dyrene
“Jeg holdt om hende, og sådan stod vi sammen, en kunstig ulv og en lille kvinde i skæret fra jagthyttens vindue.”
Det var et tilfælde, at jeg kastede mig over Tokarczuks nobelprisvindende roman. Jeg er altid gået udenom den dystert udseende roman fra Polen. Den har ikke tiltrukket mig. Men jeg fik lyst til at udfordre mig selv, og sikke en læseoplevelse det har været. Tokarczuk har skrevet en roman om den rødhætteagtige ældre Janina, der passer vintertomme hytter i bjergene i Polen ved grænsen mod Tjekkiet.
Ved siden af arbejdet oversætter hun, sammen med sin ven og tidligere elev, Dyzio, Blake til polsk. Romanen indledes med et dødsfald i en af hytterne, og flere kommer til. Janina kommer meget tæt på dødsfaldene, og starter sit eget opklaringsarbejde. Et arbejde der tager udgangspunkt i, at det er dyrene der står bag!
“Dyzio, sagde jeg. – Det er dyrene som hævner sig på menneskene. <..> – Det er der ikke noget uhyggeligt i, dyrene er stærke og kloge, fortsatte jeg. Vi ved slet ikke hvor kloge. Og engang slæbte man nogle dyr i retten. De blev endda dømt”
Det er fremragende, gakket, vildt og fabulerende
Janina rabler derudaf om stjernernes og planeternes konstellationer, og dyrenes hævntørst. Det er fremragende, gakket, vildt og fabulerende.
Nå, men altså, så var det at jeg greb fat i Sirkka Turkkas ‘Kom tilbage, lille Sheba’ (udgivet i foråret på forlaget Hoff og Poulsen). Jeg har taget tilløb til at skrive om hendes digte flere gange, men ikke rigtigt kunnet ramme hende. Men nu var den der pludselig, fordi Sirkka Turkka fremmaner en lige så fremragende, gakket, vild og fabulerende protagonist i sin poesi. Man kunne tro, at de to forfattere har læst hinanden, og skrevet hinanden.
Den anden protagonist
Protagonisten hos Turkka har et stærkt forhold til naturen og universet. Hun fortæller rablende om det nære liv på landet med heste, hunde, og hanen der elsker fodtøj.
"...Dens ensomhed er hjerteskærende, den er ung, føler sig anderledes, den elsker fodtøj. Måske har dens seneste mage, din ene spændesko, vraget den..."
Der er en skøn, mørk humor til stede, både i digtene og i romanen.
Begge udgivelser har en kvindelig hovedrolle, der konstant fabulerer om naturen, dyrene og stjernerne. Begge udgivelser kan læses fra et økokritisk synspunkt. Janina mener, at dyrene hævner sig over vores grusomme udnyttelse af dem. Turkka skriver med stor kærlighed, og ømhed om sine dyr, som hun nærmest står tættere på end menneskene.
Tak for tilfældets vilde læsning
Forsiden af Turkkas digte prydes af de smukkeste heste af Leo Gestell, og Tokarczuks roman prydes undervejs af sorthvide grafiske tryk af Jaromir99. Og det hele passer sammen, og det hele er sikkert bare et tilfælde, og hvor er tilfældet en vild ting. Tak for tilfældets vilde læsning med Turkka og Tokarczuk. Har du lyst til at læse mere tilfældigt vrøvleri om digte og andet god læsning, så kig her – og ellers lad dig falde hen i Sirkka Turkkas smukke digt nedenfor.
"De er der alle, i behold og i rækkefølge. Hunden der sovet bag de ternede gardiner, mælkebøttens første blad, maskrosblad, løvhytten og serenaderne, syrenvasen og hovedpinen. Egeskuddet, som ikke nåede længere end til begyndelsen. Træerne i almenhed, og når tiden er inde Bladene løsrevne i luften".
