Står på tæer under vand

Reklame / Anmeldelse fra hjertet

At læse Daniel Boysens digtsamling ‘Står på tæer under vand’, er som at dykke ned i en forunderlig verden. Jeg mærker havets brusen. Jeg mærker det trænge sig på, truende og kærligt. Angsten for om verden findes, om jeget findes, og om vi passer godt nok på vores klode. Fornemmelsen af at blive oversvømmet. Rent fysisk. Fornemmelsen af at være menneske.

Når jeg lukker øjnene

ser jeg Vesterhavet

Det regner

med muslinger

bølgerne bryder

min krop

som et dige

Billederne står skarpt tegnet, indimellem oplevede jeg dem, set gennem Jakob Martin Striids øjne. Altså når han er i sit smukke, poetiske hjørne. Samlingen er i øvrigt billesat af Mariana Gil. Drømmende blå fantasier. Samlingen kan i øvrigt opleves som lydværk på Spotify.

Jeg elsker havet og jeg frygter havet. Havet er lidenskab, det er voldsomt og overvældende. Havet er smukt og stille, blankt. Når man er vokset op på en ø, er havet der altid. Havet er altid en ‘barriere’ jeg skal overstige for at komme hjem. Lige så meget jeg gruer for den tur, lige så meget glædes jeg når jeg lander på Bornholm, med havet omkring mig. Hvordan har du det med havet?

Jeg har stået på tæer under vandet, forsøgt at holde hovedet oven vande, flydt med floderne og elsket og danset. Alt det takket være Daniel Boysens digtsamling ‘Står på tæer under vand’. Digtsamlingen får min varmeste anbefaling, den er absolut flere dyk værd . Daniel Boysen ‘Står på tæer under vand’ Tak til @forlaget_silkefyret for anmeldereksemplar og @daniel.boysen for skøn litteratur.