Nyheder,  Ture

Sommeraftener på engen med Pontoppidan

Kom med til sommeraftener på engen ved Allerød Sø, og oplev Henrik Pontoppidans forfatterskab i solnedgangen.

På disse to ture vil du høre forskellige korte tekster af en af Danmarks fineste forfattere. Mens solen sænker sig, nyder vi naturen der falder til ro, mens der oplæses god litteratur. Turene byder på samtaler om litteraturen, stillevandringer og nærvær i naturen. Guide på turen er natur- og litteraturformidler Lise Falck Hansen, Naturnær litteratur.

“Man har en smuk sommeraften på en spadseretur sat sig til hvile oppe på en nakkeskråning, og hører herfra en fjern kirke ringe solen ned. Stilheden i naturen, de hjemvandrende kvægflokke, himmelrandens gyldne fata morgana og denne akkurat hørlige klokkelyd…” – Henrik Pontoppidan: Det store spøgelse

Henrik Pontoppidans forfatterskab rummer smukke beskrivelser af landskaber og mennesker, han er derfor skøn at have med ud i naturen og til samtale mellem mennesker.

Tid og sted for ‘Sommeraftener’

Første tur finder sted 2. juni kl. 19.30-21.30

Anden tur finder sted 16. juni kl. 19.30-21.30

Mødested: P-pladsen ved Allerød Sø, for enden af Allerødvej.

Pris pr. tur kr. 150,- pr. pers. / Pris for begge ture kr. 250,- pr. pers. De to ture er forskellige, du kan derfor med fordel melde dig til begge ture. Med i prisen er en lille snack og et lille glas ikke-alkoholiske bobler.

Lidt praktisk

Husk at medbringe et tæppe at sidde på, samt et glas. Bindende tilmelding til Naturnær litteratur på lise.falck.hansen@gmail.com senest 28. maj 2021. Der er 12 pladser på hver tur.

Arrangementerne aflyses ved kraftig regn. Naturnær litteratur er baseret i Allerød, læs mere om virksomheden her

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *