Sapfo!
‘Sapfo’ oversat af Mette Moestrup og Mette Christiansen er modtaget fra forlaget Gyldendal, de øvrige er lånt på biblioteket
’Fragment 48 Du kom og jeg var vild med dig du lindrede mit hjerte som brændte af begær.’ - ’Sapfo’ gendigtet af Mette Moestrup og Mette Christiansen.
2600 år, er den afstand der er mellem afsenderen af disse længselsfulde ord og dig, der læser dem. 2600 år med krige, kærlighed, lyst, fester, begravelser og levet liv. 2600 år … og alligevel lyder det så bekendt!
’48 Du kom, og jeg søgte dig. Du kølede min tanke, der brændte af længsel’ - ’Sappho. Roser fra Piería’ oversat af Rasmus Sevelsted.
2020 og 2021 har lagt år til hele tre udgivelser af græske Sapfos digte fra år 600 før vor tid.
De tre udgivelser er, trods indholdet er det samme, ret forskellige. De bærer vidne om, hvor stor en kunst oversættelse er, og hvordan vi mennesker læser forskelligt.
’48 Du kom og du gjorde og jeg blev vild med dig du som kølede mit sind som brændte af længsel’ - ’Jeg er grønnere end græs. Fragmenter af Sapfo’ oversat fra oldgræsk af kunstneren Mille Søndergaard og filologerne Lene Carlskov og Signe Andersen.
Gyldendals Sapfo
Gyldendal har entreret med digteren Mette Moestrup der i mange år, har dyrket Sapfo. Sammen med filolog Mette Christiansen har Moestrup gendigtet Sapfos tekster. ’Drømmen var, at dit værk skulle blive til poesi på nutidigt dansk’, skriver Mette Moestrup i sit meget personlige efterord, som indledes med ordene, ’Kære Sapfo’. Det der er særligt værd at lægge mærke til ved denne udgivelse er at det er en gendigtning. Mette Moestrup har bearbejdet sproget, ikke bare oversat. Hun skriver i efterordet at de i oversættelsen har arbejdet med det lydlige og det rytmiske i sproget. Det virker passende, da Sapfos digte er skrevet som sange til at blive opført, som en del af den dengang stærke mundtlige kultur. Fulgt af kor, musik og dans. Men Moestrup undersøger også Sapfo, prøver at finde ud af, hvem var denne kvinde. Finde ind bag ordene til kvinden, tilbage i tiden og måske også ind i sig selv. Sådan oplever jeg det i hvert fald. Omslaget på denne udgave ligner flydende lilla silke, det er erotisk og meget kvindeligt, man fornemmer kroppe under silken. Værket starter direkte i Sapfos digte, og først til sidst kommer noter og efterord.
’Du havde ret, da du sang; NOGEN VIL HUSKE OS, SELV I EN ANDEN TID. Du er ikke blevet glemt. Dine sange er ikke blevet glemt. Kvinderne du sang om, er ikke blevet glemt: Abanthis, Anaktoria, Andromeda, Atthis, Dika, Gongyla, Gyrinno, Megara, Mika, Mnasidika.’ – Mette Moestrup i efterordet i ’Sapfo’.
Sappho fra forlaget Wunderbuch
Forlaget Wunderbuch har udgivet ’Sappho. Roser fra Piería’ oversat af Rasmus Sevelsted der er ph.d. i klassisk græsk og latin fra Københavns Universitet. ’Roser fra Pieria’ giver en meget grundig historisk introduktion til Sappho og hendes samtid, politisk og kulturelt. Den smukke bog er illustreret af Peter Brandes med akvarel og kultegninger. Brandes har bl.a. også illustreret ’Illiaden’ og ’Odyseen’ oversat af Otto Steen Due. På den måde falder denne udgave ind i en smuk, klassisk udgivelsesrække, hvor jeg oplever fokus er på det historiske, og en mere korrekt sproglig fortolkning af værkerne. Papiret i denne udgave er 150 gram bøttepapir fra Hahnemühle, det er så lækkert at røre ved og tilfører en særlig taktil oplevelse til læsningen. Det er interessant at det er en mand, der her tolker Sappho, vægten føles anderledes. Ikke værre, blot anderledes. Værket indledes med en sides introduktion til fragmenternes rækkefølge og placering, og har et grundigt efterskrift om ’At gøre det fjerne nært’.
Sapfo på Klims Forlag
Klims Sapfoudgivelse har fået titlen, ’Jeg er grønnere end græs. Fragmenter af Sapfo’, fra et af Sapfos digte. Værket er oversat fra oldgræsk til dansk af kunstneren Mille Søndergaard og filologerne Lene Carlskov og Signe Andersen. ’Jeg ankommer til Sapfos fragmenter sådan: For flere år siden læste jeg Anne Carsons samling af fragmenterne ’If nor winter’’, skriver digter Nanna Storr-Hansen i det fyldige forord til værket. Denne udgave skiller sig ud med et anderledes format, bogen er smal og høj OG teksten fremstilles både i den græske version og den danske – side om side. Ligesom ’Sappho’ er værket prydet med illustrationer, denne gang af Mille Søndergaard, der også er medoversætter. Illustrationerne som er tryk eller raderinger, er nutidige og sensuelle. I denne udgave findes udførlige noter til hvert enkelt fragment, der fortæller om fragmentets ophav og oversættelsen eksempelvis; ’Fr.2. Dette fragment har vi fra et ostrakon (et potteskår, man har brugt til at skrive på) fra 2. århundrede f.v.t.’. Noterne bidrager til forståelsen af værket og oversættelsen.
Hvem var Sapfo?
Men hvorfor udgiver hele tre forlag Sapfos digte indenfor kort tid, og hvad kan 2600 år gamle digte tilbyde os i dag?
Den kvindelige lyriker Sapfo kom fra Mytilene på Lesbos. Platon menes at have sagt følgende om hende, ’Nogle siger, der er ni muser. Hvor tankeløst! Se, Sapfo fra Lesbos er den tiende’ (fra introduktionen i ’Jeg er grønnere end græs’). Digtene handler om kærlighedens mange genvordigheder, om længsler og kvinder.
Langt de fleste af Sapfos digte findes i dag kun i fragmenter. De få hele digte vi har, skyldes at digtene er blevet overleveret over år, eller fordi hun er blevet citeret af andre forfattere.
Det er altså ikke engang komplette digte, men derimod i mange tilfælde blot hele og halve linjer med ord. Det interessante er, at jo mere fragmenteret teksterne er, jo mere læser jeg de enkelte ord. Digter Nanna Storr-Hansen skriver om Sapfo i ’Jeg er grønnere end græs’; ‘Mens jeg læser, læser jeg på den ene side, det, der står, og på den anden side, det der ikke står’.
Sapfo er personlig!
Det er tydeligt, at det er tre meget personlige projekter, de her oversættelser. Det mærkes i efterord, introduktioner og forord, hvordan oversættere og fortolkere har levet længe med Sapfo/Sappho. Og jeg forstår dem, tiden mærkes i de her værker, mysteriet vokser hver gang jeg læser i dem – og det er ikke nok at eje Moestrups oversættelse, jeg må også eje de to andre, for de tre udgaver komplementerer hinanden, udfordrer hinanden. Jo mere jeg læser Sapfo, jo dybere falder jeg, i tid og forståelse og sammenhæng og de skuldre vi står på og de ting vi ikke ved. Og det er vildt fedt!
’Fragment 98 FOR MIN MOR SAGDE TIL MIG AT DA HUN VAR UNG VAR HÅR SAT OP MED PURPUR BÅND DEN HELT PERFEKTE PYNT JA HELT PERFEKT MEN FOR DEN SOM HAR HÅR GULERE END FLAMMENDE ILD ER KRANSE MED FRISKE BLOMSTER MERE KLÆDELIGE. OG DET NYESTE NYE ER REGNBUEGLITRENDE HÅRBÅND FRA SARDIS. .BY’ - ’Sapfo’ gendigtet af Mette Moestrup og Mette Christiansen.
Bum! Nutid og fortid, kvinder til enhver tid samlet i et digt. Tænk at blive grebet af litteraturen over dette tidsspænd. Tænk at vi mennesker alligevel ikke har flyttet os mere på 2600 år. Tænk at forskellen på 600 f.v.t. og nu, er så lille. Tænk!
-Og læs Sapfo og Sappho!
