Overleverne af Alex Schulman

‘Overleverne’ er udgivet på Lindhardt og Ringhof

Da jeg nåede den sætning, blev jeg nødt til at lukke bogen. Det sker sjældent. Jeg tror faktisk aldrig det er sket før. Måske er jeg langsom. Jeg vidste godt, at noget grumt var undervejs, men jeg havde slet ikke regnet det ud.

Ramt lige i mellemgulvet

‘Overleverne’ er en velskrevet,  overrumplende og grum bog, der ramte denne læser lige i mellemgulvet. 
Bogen, der handler om de tre brødre Benjamin (bogens fortæller), Pierre og Nils, er fortællingen om den skæbnesommer, der forandrede deres families liv. Som læser står det klart fra starten,  at noget grumt er på færde. Fortællingen starter foran familiens gård, hvor en politibil ‘pløjer sig langsomt gennem det høje græs ned ad den lille markvej ‘. Politimanden træder ud af sin bil foran gården og ser følgende; ‘..tre mænd sidder side om side på stentrappen, der fører op til hoveddøren. De græder, holder om hinanden. De er klædt i jakkesæt og slips. Ved siden af dem på græsset står en urne.’

Om den menneskelige psyke

Der er et element af spænding over ‘Overleverne’, men det er ikke en spændingsroman. Derimod er det en psykologisk roman. Alex Schulman har et utroligt flot greb om den menneskelige psyke og overlevelsesmekanismerne. Hans indsigt i den følsomme Benjamin,  der registrerer sine omgivelsers stemninger, før de selv gør det, fremstår præcis og troværdig. Det samme gælder blikket på de to brødres psyke. “Benjamin mærker den tydeligt, irritationen over at være blevet irettesat og udstillet, der munder ud i fornemmelsen af at være blevet ydmyget,  som han nu tavst kæmper med.”

..En storm, som burde have et navn

Der er et dystert mørke til stede i bogen, der bl.a kommer til udtryk i naturbeskrivelserne. Naturen er stille, utilgængelig, granerne troner og jorden er sort og tung, eller klippen ligger lige under overfladen.
“Benjamin ser tegnene i det pludselige mørke, i vimpler, der slår rasende mod masterne over hotelfacaderne, og på fodgængeren, der læner sig frem mod uvejret på fortovet. Det er en vind, der måske blæser byen væk, en storm, som burde have et navn.”

Det bedste og det værste

‘Overleverne’ er det bedste og det værste jeg har læst længe. Det er en bog, der gør ondt og som bliver siddende i sindet længe efter sidste side er læst. Jeg skal absolut læse alle Schulmans andre udgivelser, men hvis de er lige så barske, kan jeg ikke tåle mere lige nu. Læs flere omtaler her