Kejsersnitdigte

Julie Sten-Knudsen, ‘Syv lag’

Julie Sten-Knudsens kejsersnitdigte ‘Syv lag’ er landet i mine hænder fra forlaget Gutkind

"Syv lag    lægen skal igennem
    Før hun er inde ved barnet"

“Syv lag” er en fødselsregistrant, en intens minut-for-minut dagbog over kejsersnittet, kvinden og barnet. Det er Julie Sten-Knudsens tolkning af et akut kejsersnit, med al sin voldsomhed, kaos, lægedagligdag og distance. Uden tvivl baseret på personlig erfaring. Men det er også en beretning om adskillelse. Adskillelsen ved fødslen, og menneskets adskillelse fra naturen.

Jeg blev kastet tilbage til mit eget kejsersnit

Jeg husker, da jeg fik kejsersnit i forbindelse med tvillingernes tilverdenkomst. Det var også akut, babu-babu. Plop og plask, tjek af babyer og huhej op på neonatal med babyer og mand og et halvt ton læger. Tilbage lå jeg, med hul i kroppen, sammenhørigheden væk, og to læger der skulle sy mig sammen.
Da den ene læge konstaterer, “nu kommer du nok ikke i biografen og ser premieren på Ringenes herre”. Så almindeligt, så dagligdags og der lå jeg i chok. Så kastede jeg op. Den første nat lå jeg med de fuldfede ’tiltidenfødte’ børn på almindelig fødeafdeling, mens drengene lå på neonatal.

Julie Sten-Knudsen beskriver en hændelse mange af os kommer ud for, og hun beskriver den virkeligt godt, og intenst. Der bliver ikke ofte talt om kejsersnittet, det er der vist brug for.

“Det her skete: barnet blev født”

Tilknytningen, det skrøbelige og naturen

Efter fødslen kommer tilknytningen til det lille barn. Så skrøbeligt, så fint. At lære hinanden at kende, at vende tilbage til verden. At møde naturen igen, og genkende skrøbeligheden i den.

"Kastanjerne står mægtige ved Åboulevarden
Hun sover med bare tæer I barnevognen
Magnolierne er allerede afblomstret
Nu spreder kastanjerne et støvet lys"

Og fra det skrøbelige væsen glider teksten videre mod den skrøbelige natur. Den natur vi er en trussel mod, og ikke passer på. Den natur vi er en del af, og som er en del af os. Sommerfuglenes hastige tilbagegang og cykelstiernes hastige fremgang. Tilbage til barnet igen, og samtalerne om naturen, årstiderne, dyr med vinger, og barnets jublende koglekast.

"Om natten trækker Fælledparken vejret
Jeg cykler lige ind i en udånding
et stort fugtigt pust
Jagtvej forsvinder i en sky"

Akut sectio

Fra disse billeder svæver teksten under overskriften ‘Akut sectio’ ind i beretningen om kejsersnittet igen. Der zoomes ud fra en personlig fortælling, til en kvindehistorisk og kirurgihistorisk fortælling. Den barske virkelighed om hvordan man engang løste problemfødsler. Det er barske sager, og medførte ofte død.

"Jeg læser om ni kvinder
som skar deres egne maver op"

Og atter bølger fortællingen som veen tilbage til barnet og moren, for så igen at bølge mod minder fra en opvækst i Grønland, og atter tilbage i naturen, og det fortsætter.

"Jeg vidste ikke at du havde det i dig, skov
at jeg havde det i mig
vi er helt alene i dag

bortset fra det rådyr der springer op
og galopperer hen over skrænten
De væltede træer spærrer stierne

De ligger bare hvor de er faldet
og bliver grønne af mos
eller lyse af sol"

Det er en spændende digtsamling Julie Sten-Knudsen har skrevet. Med tre tematikker flettet sammen; moderskabet, naturen og kvindehistorie. Hver for sig står de flot og stærkt, men jeg synes ikke altid de virker sammen. Men det mærkes meget tydeligt, at der er en agenda, der ligger forfatteren på sinde. Særligt beskrivelsen af kejsersnittet og kejsersnittets historie ramte mig. Det er stærkt skrevet, og i et smukt sprog. Første halvdel af samlingen er i øvrigt ‘lydsat’ af Sandra Boss under navnet poetisk podcast. Jeg synes den er lytværdig, lige såvel som læseværdig, og kan måske knække digtkoden, hvis du synes digte er svært.

Jeg drømte om at få den østlige takvinge at se

I 2020 udgav Julie Sten-Knudsen ‘digtsamlingen’: ‘Jeg drømte om at få den østlige takvinge at se’. Jeg sætter digtsamlingen i citationstegn, da det i virkeligheden er en samling mails og beskeder mellem sommerfugleentusiaster der er i bogen. Sammen med Julies små linoleumssnit. Det er en virkeligt rørende lille bog, som vist desværre kun har nået et ret lille publikum.

"John:

Mangfoldigheden er blevet meget mindre
det er 30 år siden
jeg sidst har set en isblåfugl i Danmark
den er ikke hvor den plejede at være

der hvor jeg kommer
er der tomt og øde
og mangler arter"

• 

• 

Moderskabet og sommerfugle på tapetet

Flere andre forfattere har skrevet lyrik om moderskab og natur i 2021, dog uden fokus på adskillelsen, kejsersnittet. Mirian Due udkom med ‘Vågent’ på Kronstork, og Helene Johanne Christensen med ‘Sammenfald’, på Gladiator. Begge fine digtsamlinger, som tidligere er omtalt her på siden. Og når vi taler sommerfugle både i den ene og den anden af Julies digtsamlinger, må vi jo også tale Inger Christensen, som med ‘Sommerfugledalen’ har skabt et helt fantastisk stykke lepidoptera-lyrik.