Kære Sally Rooney

Romanen ‘Skønne verden, hvor er du’ af Sally Rooney, blev leveret med brevpost fra forlaget Gutkind

Du har skrevet en roman,  der virkelig har udfordret mig og som jeg i den grad har nydt, at være udfordret af. Først tænkte jeg,  arjhhh den er da lidt svær at få gang i. Jeg synes opbygningen var forvirrende og rodet.  Men som i så meget andet god litteratur,  så løser det sig når man som læser, først har fået formen lidt ind under huden.

En roman om venskab

Du har skrevet en roman om venskab. Endnu en fristes man til at skrive. Det lader til at være dit speciale, og er nummer tre af sin slags. Venskaber er vigtige. Uden venner står kun ensomheden tilbage. Men venskab er mange ting. De kan være tætte, flygtige, periodiske, arbejdsrelaterede osv. Din roman handler om de lange, store venskaber,  dem der nærmest erstatter familien.

Utroligt irriterende mennesker

Du har også skrevet en roman om nogle utroligt irriterende og enormt menneskelige mennesker.  Endnu et af dine kendetegn. Hovedpersoner man holder af og samtidigt synes er dybt åndssvage og irrationelle. Mennesker fulde af sår, skavanker og bagage. Ligesom ægte mennesker. Mennesker der har svært ved at finde modet til at sige det, der trænger sig på. Som ikke er ærlige overfor eller tager hensyn til sig selv. Men som når de har sex, er ved at drukne i hensyntagen til partneren.

Elitære brevskrivere

Du har skrevet en roman om to højintellektuelle brevskrivere. Eller måske rettere mailskrivere. Pointen er at Eileen og Alice skriver lange og verdensbekymrede breve til hinanden. Jeg ved ikke om der findes mennesker, der gør den slags? Men jeg køber det i din roman,  det passer. De bekymrer sig, om og for hinanden, og om og for verden. På den måde får du også bragt både politik og klima ind i romanen.

"For da vi burde have været i gang med at organisere omfordelingen af verdens ressourcer  og kollektivt overgå til en bæredygtig økonomisk model, var vi i stedet optaget af sex og venskaber. Fordi vi elskede hinanden for højt og fandt hinanden for interessante."

En køligblå, filmisk lækkerbisken i vintersolen

Du har skrevet en roman,  som betragter det hele udefra. Selvom vi kommer tæt på de her mennesker og deres komplekse liv, så er vi også hele tiden på afstand.  Der er noget næsten køligt over det. Som sådan en nordisk, køligblå, filmisk lækkerbisken i en vintersolstråle.

"Følg hendes blik og bemærk soveværelsesdøren, som stadig står åben, en stribe hvid væg er synlig gennem gelænderet."

Har vi brug for tro?

Og så har du skrevet om tro. Måske et emne som er endnu mere present i Irland end her. Et land opdelt af tro. Men du skriver om troen, måske som en vej til indre ro. Gad nok vide, om tro kommer til at spille en større rolle, i tiden der kommer? Måske har vi brug for at tro…

"Når det gælder at sætte noget i centrum af livet, så slår gud mig som et godt valg - i det mindste bedre end at finde på historier om mennesker, der ikke eksisterer, eller at forelske sig i mennesker, der hader mig. Men det er her vi står."

En roman til tiden

Kære Sally Rooney, du har skrevet en roman til din tid. Den tid vi er i netop nu. Den generation der står der i skellet mellem barn og voksen, og også os, der er lidt ældre. Og det er en virkeligt god roman. På samme tid let at læse og utroligt kompleks. Tak for udfordringen, bliv ved med det.

"Og jeg elsker dette ved menneskeheden,  og faktisk er det netop af den grund,  jeg hepper på, at vi overlever - fordi vi er så tossede med hinanden."

…jeg hepper også på det, længe leve komplicerede mennesker,  venskaber og kærligheden. Du kan læse flere omtaler her

"Og uden for vinduerne skumrede himlen, blev stadigt mørkere, mens den vidtstrakte Jord langsomt drejede om sin akse".