Nyheder,  Omtaler

Engang var der ulve

Skrevet af Charlotte McConaghy og venligt tilsendt af Gads Forlag

Engang var det december, så kom julen, så kom nytåret og januar.. og tiden gik, som den jo har det med at gøre. Engang var der sne i det lille land og det var så smukt at se på og danse i. Dengang for snart så længe siden, læste jeg Charlotte McConaghys virkeligt gode roman ‘Engang var der ulve’ – og det var godt. Derfor er det så ufortjent at min omtale først kommer nu, men som en karakter i ‘Slagtehal fem’ ynder at sige ‘sådan går det‘. Og det gør det.

At føre naturens økosystem tilbage til noget oprindeligt

‘Engang var der ulve’ er en velskrevet, underholdende, spændende roman om noget så vildt som ‘rewilding’. Altså udsættelsen af store dyr, for at føre en natur og et økosystem tilbage til en oprindelig tilstand. Det bringer os ind i noget økofiktions genre. Men denne roman er en rigtig krydsning. Ligesom ulvene vandrer i landskabet, vandrer denne roman og krydser genrer undervejs. Det er således også en spændingsroman med et mord, og med kærestevold, og det er også en kærlighedshistorie og en fortælling om opvækst og familie.

Vilde ulve i det skotske højland

Kort fortalt handler romanen om den kvindelige biolog Inti Flynn, der kommer til Skotland fra Alaska for at overvåge udsættelsen af en flok vilde ulve i det skotske højland. Med i bagagen er Inti’s plagede tvillingesøster Aggie. Pigerne har haft en vild opvækst i en skilsmissefamilie, med en far der levede af og med naturen og under de barske vilkår det byder. Selvom opvæksten har budt på både kærlighed og læring, er det også en voldsom og barsk tid når de to piger bor hos deres far. Man fornemmer tidligt i bogen at både Inti og Aggie bærer rundt på en del ‘bagage’.

‘Der gik et år i min fars skov. Han kom og gik, mest det sidste. Aggie og jeg passede vores skole. Vi var 17, og det var vores sidste år. Vi arbejdede i haven for at sikre, at vi havde mad nok, passede hestene og huset og gik på jagt for at få kød, som vi kunne sælge som kontanter.’

Naturen spiller en stor rolle i romanen

Slægtsskabet og forbundetheden med naturen har Inti med sig fra opvæksten hos faren. Det giver en stor sanselighed i fortællingen.

‘Idet jeg forlader de tunge, tætte træer, kommer jeg ud i et bølget landskab med tusindevis af vortebirke, der lyser i måneskinnet. Jeg tager en dyb indånding, skoven ånder sammen med mig. Vinden er som et fjernt ocean, der beroliger mig med en let berøring, som et kys på mine kinder, mine øjenlåg, mine læber.’

Et omdiskuteret emne

Rewilding er et voldsomt omdiskuteret emne, der virkelig deler folk i to lejre. Der findes grupper der agiterer voldsomt for og andre voldsomt imod rewilding af bl.a. dyrehensyn. Forfatteren kommer godt omkring begge lejre, det er en nuanceret fortælling, der foldes ud. Inti er som forsker, der er ansvarlig for udsættelsen, selvfølgelig overbevist om, at de gør det rigtige. Men i mødet med lokalbefolkningen kommer der flere og andre nuancer på problematikken. Kort efter udsættelsen findes en lokal fåreavler lemlæstet og død, hvilket åbner for en større konflikt i lokalsamfundet. Jeg kan levende forestille mig, hvad der ville ske, hvis en jysk ulv pludselig gik til angreb og hvad det ville medføre.

‘Nummer seks, alfahun i sit decimerede kobbel, har hylet uafbrudt i to uger nu, fra skumring til dæmring .. ><.. Jeg modtager dagligt opkald fra ejendomme og huse i kilometers omkreds, som klart og tydeligt beder mig om at få hende til at holde kæft ..><.. tanken om, at et dyr kan sørge over sin mage på sådan en pågående, næsten menneskelig måde, er for meget for de fleste’.

En viljestærk og stædig kvinde

‘Engang var der ulve’ er Charlotte McConaghys anden roman på dansk, hendes debut ‘Til verdens ende’ udkom i 2020 og blev også udgivet på Gads Forlag. Begge romaner kredser om temaet natur, klima og bekymringen for at miste det. Jeg var meget begejstret for debuten og denne to’er lever bestemt op til den. Sproget er enkelt, historien er intelligent, og den bringer et væsentligt emne på bane uden at det bliver ensidigt. Jeg talte med en kollega om den forleden, og hun sagde den mindede hende om ‘Hvor flodkrebsene synger’, hvilket jeg godt kan tilslutte mig.

Et ubelyst emne i skønlitteraturen

McConaghys kvindelige hovedrolleindehaver er dog mere dyster og mindre sødladen end i flodkrebsene. Her er tale om en viljestærk, stædig og til tider traumatiseret voksen kvinde, og tak for det. Samtidigt introducerer forfatteren et meget vigtigt og skønlitterært ubelyst emne, nemlig rewilding. Vores natur ER belastet, og det er vigtigt at det element også præsenteres i skønlitteraturen. For visse læsere er det måske første gang de støder på emnet, og så er det flot at det gøres så nuanceret og uden løftede pegefingre. Tak for en rigtigt god læseoplevelse.

Læs anmeldelsen af ‘Ved verdens ende’ her

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *